Et tæppe, der omfatter en primær bagsidestruktur med en flerhed af totter, der omfatter fladegarn, der strækker sig derfra på en luvside og en flerhed af sting, der omfatter fladegarn anbragt på en syet side modsat luvsiden, og en sekundær bagside lamineret til den syede side med en hærdet bindemiddel, hvor den sekundære bagside omfatter nonwoven stof. Tæpper omfatter generelt en primær bagsidestruktur, ansigtsgarn, et bindemiddel og i mange tilfælde en sekundær bagside. Ansigtsgarn trænger ind i den primære bagsidestruktur for at danne totter, der rager frem fra den ene side, hvilket giver en luvoverflade og sting på den modsatte side. Bindemiddel er til stede på den syede side, som indkapsler og klæber sting til bagsidestrukturen for at forankre totterne. Sekundære bagbeklædninger klæbes normalt til den syede side med binderen. Tæpper fremstilles typisk ved at tufte ansigtsgarn gennem en primær bagsidestruktur med frem- og tilbagegående nåle, der fører ansigtsgarn frem og tilbage gennem strukturen for at danne totterne og sømmene, Den sekundære bagside lamineres sædvanligvis til den syede side, normalt ved at bringe den og den syede side af den tuftede struktur sammen med bindemiddel påført på den syede side, eller på både den og den sekundære bagside, og hærde bindemidlet i kontakt med det syede. side og den sekundære bagside
Tæppernes dimensionsstabilitet har længe været et fokusområde. Tæpper med utilstrækkelig stabilitet kan deformeres under installation og brug. De slides også dårligt. Laminering af sekundære bagbeklædninger giver øget stabilitet; hvis dimensionsstabiliteten bibragt af den sekundære bagside eller delamineringsmodstand af den bundne, tuftede primære og sekundære bagsidestruktur er utilstrækkelig, kan tæpper imidlertid bøje. Delaminering kan også påvirke holdbarheden af et tæppe i brug. Derfor er det vigtigt, at sekundære bagbeklædninger ikke kun giver dimensionsstabilitet, men at de binder sikkert til den syede side af den tuftede bagsidestruktur i færdigvarer.